Briar vandt i Scandinavium

24-02-2007 11:13

Britt Carlsen

Knap 11.000 tilskuere var på plads på lægterne i Scandinavium ved Göteborg Horse Show for at følge, især de svenske favoritter, på vejen mod vigtige World Cup points i dressur. Jan Brink og hans 16-årige kårede hingst, Briar leverede en super præstation i küren. Briar var meget veloplagt, og hans første passage blev honoreret med karakteren 9. Jan Bring og Briar sejrede i klassen foran finske Kyra Kyrklund på Max, som fik stående ovationer efter sit program. Det blev den danske, nu vallak, Solos Carex og Tinne Wilhelmson, som tog tredjepladsen efter et pragtfuldt travprogram. Sneen har også ramt Göteborg, med det resultat, at selvom dressurrytterne nu er færdige med deres konkurrencer, bliver de på stævnepladsen endnu en dag. Den sidste kvalifikation til World Cup finalen i Las Vegas finder sted i 's-Hertogenvosh om fire uger. Stillingen lige nu er: 1. Imke SCHELLEKENS-BARTELS NED 77 2. Isabell WERTH GER 61 3. Kyra KYRKLUND FIN 60 4. Edward GAL NED 59 5. Ellen SCHULTEN BAUMER GER 56 6. Tinne VILHELMSON SWE 55 7. Laurens VAN LIEREN NED 54 8. Andreas HELGSTRAND DEN 49 9. Louise NATHHORST SWE 47 10.Marlies VAN BAALEN NED 44 11.Catherine HADDAD USA 41

Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen