Bøgegårdens Chacco-Lido til Schou

16-04-2014 10:56

Britt Carlsen

Christian og Andreas Schou fulgte Bøgegårdens Chacco-Lido i springklasserne ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning - og de blev så begejstrede for hingsten, at de nu har købt halvparten

Copyright Ridehesten.com
Bøgegårdens Chacco-Lido under Jesper Meyenburg ved DV's hingstekåring i Herning.

- Vi var meget imponerede af Bøgegårdens Chacco-Lido, da vi så ham til kåringen og i springklasserne ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning, og vi blev ikke mindre imponerede, da vi prøvesprang ham for et par uger siden, fortæller Christian Schou. Hingsten ejes nu i et kompaniskab mellem Bøgegården og Schou Absolute Horses. Bøgegårdens Chacco-Lido er efter den internationale tophingst Chacco-Blue, der desværre døde i 2012. Hingsten har vidergivet sine gode springegenskaber til afkommene, og i sporten var hingsten succesfuld under den tidligere landstræner for de danske springryttere Alois Pollmann-Schweckhorst.

Chacco-Lido blev færdigkåret i Herning efter at have vundet sin 35-dages test på Tørring Ridecenter, og i den kommende sæson vil han stå på station hos Jørgen Schmidt på Bøgegården, mens han efter sæsonen skal fortsætte sin sportslige karriere hos brødrene Schou.

Jørgen Schmidt er godt tilfreds med aftalen, og han spår, at det er en hingst, som vil få betydning både i avlen og sporten. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner