Bo hjem til DM

08-08-2008 07:52

Britt Carlsen

Bo K. Møller, der driver salgs- og konkurrencestald nær Dortmund, satser på at starte den 9-årige bronzemedaljehoppe Tirsvælds Quite Light (Crown Princess) til DM i år

Bo K. Møller og Tirsvælds Quite Light (Crown Princess) fik i konkurrence med den tyske elite sin første Grand Prix-placering i august 2007, hvor de blev nr. 5 efter Ahlmann, Ehning og Merschformann. De har i juli opnået 2 GP-placeringer som nr. 10 i Hemer med Marcus Renzel som vinder, og senest i Herbern som nr. 4, hvor Marcus Ehning vandt. Tirsvælds Quite Light (e. Quite Easy og Lacosta ERDH 3505 e. Lucky Light) er avlet af Søren Grene. Hun var fløj ved stationsafprøvningen, blev nr. 3 ved unghestechampionatet med Linnea Ericsson, og var med i afsluttende DSA-finale både som 5 og 6-års med Karina Rie Truelsen, som også opnåede internationale placeringer i Lummen med hende. I 2006 blev ”Light” købt af Bo, som siden har uddannet hende med mange stabile resultater til følge. Bo vandt i øvrigt DM i 1997 på Paavo, som senere bl.a. vandt en WC-kvalifikation og blev placeret i GP i Aachen med Jessica Kürten, der i øvrigt også købte Quibell, efter Bo havde uddannet hende. DM-stævnet afvikles samtidig med Dansk Varmblods ELiteskue og finalerne springchampionaterne hvor Linnea Ericsson iøvrigt har kvalificeret Tirs Leville til 5-års finalen. "Leville" er efter Levisto Z og med en mor, der er helsøster til Tirsvælds Quite Light .

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner