Blue Hors åbner dørene på søndag

01-04-2022 17:43

Årets andet åbent hus-arrangement afholdes på søndag af Blue Hors, der slår dørene op til den store opvisningshal for at vise publikum hingste under rytter eller ved hånd samt føl efter nogle af stationens yngre hingste

Copyright Ridehesten.com
Showet afholdes i den store og lyse opvisningshal. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I tidsrummet kl. 14.00 – 17.00 byder Blue Hors på søndag den 3. april 2022 til en festlig og hyggelig dag for alle hesteinteresserede og nysgerrige.

Arrangementet, der er gratis, byder i den store opvisningshal på fremvisning af den aktuelle hingstekollektion, som omfatter flere Grand Prix-hingste, heriblandt OL-deltageren Blue Hors Zack samt flere yngre og ældre Blue Hors-hingste så som Farrell, Feinstar, Fortron, Kingston, Valenzo, Veneziano, Storm DWB, Monte Carlo TC, Viconte, Baron, St. Schufro og Zackerey.

Copyright Ridehesten.com
Don Schufro-statuetten, som tildeles Årets avler som vandrepokal. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Derforuden bliver publikum også præsenteret for udvalgte auktionsheste.

Blue Hors afholder også den årlige avlerpræmiering af opdrætterne bag de afkom efter Blue Hors-hingste, som har klaret sig særligt godt. Det gælder bl.a. kårede hingste, medaljehopper og championatsvindere. I den anledning bliver der også uddelt en særlig Blue Hors-pris til Årets Avler.

Adressen er: Tørskindvej 70, 7183 Randbøl

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner