Blæsten giver problemer

09-07-2015 11:27

Britt Carlsen

FALSTERBO - Så er de internationale springryttere igang ved Falsterbo Horse Show. Andreas Schou og Linnea Ericsson-Carey repræsentere Danmark og begge er kommet godt fra start

Blæsten hyler hen over springbanen og de store, kunstfærdige vingestøtter vælter på stribe. Banepersonalet står nu og holder på de store vinger, mens rytterne springer, og der er ikke meget stemning af svensk badeby over vejret her i dag. 
Dagen er indledt med en åbningsspringning, hvor rytterne har mulighed for at ride to heste. Andreas Schou tog en rolig runde på Lenardo der Kline, som sprang sikkert og fejlfrit med tidsfejl. Linnea Ericsson-Carey red en runde i et godt grundtempo, men uden at satse på en god tid med Caddie R e. Come Back II/Lucky Light, den imponerede hest kvitterede med at springe sikkret og fejlfrit i en tid, som skulle vise sig at række til en topplacering i klassen.
- Caddie R har ikke så meget rutine på dette niveau, så vi har valgt at starte ham i åbningsspringningen, og så skal han gå Grand Prix kvalifikationen senere i dag, fortæller Linneas mand Shane, som fulgte Linneas ridt fra sidelinjen sammen med parrets søn. - Han er ikke interesseret i at se sin mor ride, og jeg er for nervøs, spøgte Shane da Linnea red fejlfrit i mål.
Hun red også fejlfrit på Quidam's Flower og dermed er de to danske repræsentanter i Falsterbo kommet godt fra start. 

Se resultatet af klassen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner