Bjørn Ikast vinder sit 50. Grand Prix

25-05-2008 17:56

Maja Golles

Bjørn Ikast har nået en milepæl i sin springkarriere, idet han har præsteret at vinde sit 50. Grand Prix.

Den i Mexico bosiddende danske rytter fra Aalborg Bjørn Ikast har nået en milepæl. Det skriver det amerikanske medie Phelpssport. Ved Colorado Summer Circuit vandt Bjørn Ikast sin 50. Grand Prix. Med sejren blev Bjørn Ikast den første rytter nogensinde, der sikrede sig den 25.000$ store bonus Triple Crown. Bjørn Ikast rider hesten Braveheart. - Braveheart er en utrolig elegant hest og meget elastisk. Det kan godt være, at han er lille, men han er nem at ride og meget ”cool” under pres, har Bjørn Ikast tidligere udtalt om sin faste makker. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner