Bjørn Ikast i hopla på Østkysten

29-02-2008 15:54
Ved det amerikanske stævne Gulfport Winter Classics har Bjørn Ikast lagt stærkt ud med at vinde klassen Lucky Sevens Welcome Stake med den 16-årige russiske hingst IZ’s Lifetime, ejet af Bjørn og hans kone Clara.

Otte ekvipager ud af klassens 23 startende gik en fejlfri førsterunde og iblandt de otte fejlfri heste var de tre Bjørn Ikasts! Dog valgte han kun at ride sin 16-årige russiske hingst, IZ’s Lifetime, i omspringningen, hvor der skulle satses på en hurtig tid. “Mine tre speedheste går kun en stor klasse om ugen, så vi vælger dem med omhu og gemmer hver enkelt til den klasse, hvor den er bedst” forklarede den mexicansk gift og bosatte dansker Bjørn Ikast. Ikasts to andre fejlfrie heste var Little Bullet and Anchor Man, hvoraf sidstnævnte kommer i ilden igen på søndag for at forsvare sin sejr fra sidste weekend. Da Bjørn red ind på omspringningsbanen med IZ’s Lifetime, vidste han, at det var den eneste klasse, hingsten skulle gå i denne uge, så han valgte at lukke op for, hvad IZ’s Lifetime har i sig. “Han stadig meget konkurrencedygtig” fortalte Bjørn om den 16-årige hingst. ”Da jeg var klar over, at jeg allerede førte klassen, tænkte jeg, at jeg ville tage en kæmpe chance og lade ham løbe fladt fra oxeren og rundt i svinget på forhindring nr. 3, en lodret, og så igen fladt på triplebaren. Derefter var der ingen grund til at tage yderligere chancer, for vi havde allerede en rigtig god tid”. Gulfport Winter Classics fortsætter med masser af hunter og springklasser frem til 16. marts. Hver søndag er Grand Prix-klassen, som Bjørn Ikast rider igen i denne weekend, doteret med $25.000 og der er ekstra $10.000 i Budweiser High Point Grand Prix Rider til den rytter, der indtjener flest point over den fem uger lange stævneserie.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner