Billetsalget til World Cup buldrer derudaf

08-09-2020 14:52

Britt Carlsen

I uge 42 danner Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg rammen om den danske World cup afdeling i dressur samt det uofficielle EM i springning for ungdomsrytterne - og billetsalget er i fuld gang

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Bohemian sejrede i World Cup Herning sidste år. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Som det ser ud lige nu, er World Cup stævnet på Vilhelmsborg i uge 42 omfattet af "superligaordningen", så der kan komme flere tilskuere til det populære stævne, end de 500 der var gældende indtil regeringen tog den nye beslutning i fredags. 
Det kom til at betyde, at arrangørerne bag World Cup Herning (nu Vilhelmsborg) med sikkerhed kunne åbne for billetsalget - det skete mandag eftermiddag kl. 16.

Der er stor interesse for at sikre sig billet. Det er gratis at komme ind fra fredag den 9. til onsdag den 14. hvilket betyder, at man har mulighed for at følge det uofficielle EM i springning for pony-, children, junior- og ungryttere helt gratis. Der skal købes billet til de spændende konkurrencer fra torsdag til søndag, hvor World Cup-kvalifikationen i Grand Prix og i Grand Prix kür afvikles i weekenden den 17. - 18. oktober, mens der går en stor Grand Prix springning fredag aften.
Toppen af den danske elite vil være til start i World Cup-klassen sammen med internationale profiler. Danskerne bliver anført at den nye danmarksmester Cathrine Dufour, som valgte at spare Bohemian for deltagelse i DM (hun vandt på Atterupgaards Cassidy)

Man kan købe billetter HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner