Billetsalget til Hingstekåringen er startet

02-10-2017 09:02

Camilla Tiefensee Schrøder

Dansk Varmblods Hingstekåring går i luften den 7.-11. marts 2018, og allerede nu kan man sikre sig billetter til den store begivenhed

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann og Blue Hors Hotline optrådte i skinnende outfit ved gallashowet 2017. Foto: Ridehesten.com

For nogle er Hingstekåringens helt uimodståelige lokkekald de smukke, unge avlshingste og for andre er det de internationale stjerner i spring- og dressurklasserne, hvad enten vi taler hestene eller topryttere fra ind- og udland, eller rideudstyrsmessen ’Hest & Rytter’. Og så er der jo også det spektakulære Gallashow.

Vær med, når hele Hestedanmark samt ryttere og hestefolk fra hele Europa giver den gas til de intense dage i Herning i Marts ved Dansk Varmblods Hingstekåring.

Billetter kan nu købes til hingstekåring, gallashow, unghestechampionater, dressur- og springklasser på internationalt niveau, clinics, foredrag og selvfølelig hesteudstyrsmessen – for hvem elsker ikke duften af nyt læder?

Gallashowet er hesteverdenens 'simsalabim'
Dansk Varmblod vil endnu ikke løfte sløret alt for meget for, hvad der kommer til at foregå ved det tre timer lange gallashow, der traditionen tro vises både fredag og lørdag aften.

– Glæd jer til, at vi i løbet af vinteren giver jer smugkig ind i "Aladdins Hule" – med gallashowtema, lidt "behind-the-scenes" og hvad folkene bag pønser på... lige nu er de fulde af hemmelighedskræmmerier, skriver Dansk Varmblod i et nyhedsbrev.

Foreløbigt program
Arrangørerne bag Dansk Varmblods Hingstekåring vil hvert år gerne gøre det endnu bedre, og derfor bliver alt i 2018 heller ikke helt ligesom sidste år. Indtil videre er et overordnet program offentliggjort på hingstekåringens hjemmeside.
 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner