Kristine Ulsø Olsen
Den britiske sølvvinder Fiona Bigwood er en travl dame for tiden, i det at hun og hendes danske mand Anders Dahl er fraflyttet Bourne Hill og købt et nyt byggeprojekt, Brantridge Park. Efterfølgende har rygterne spredt sig om hvorvidt Fiona ville sige farvel til sin stævnekarriere. Det har Eurodressage valgt at kaste et lys over.
Bigwood og hendes tophest, den 12-årige danskavlede hoppe Atterupgaards Orthilia e. Gribaldi/Donnerschlag (Opdr. Atterupgaard) var med på det søvlvvindende hold til OL i Rio, hvor de individuelt placerede sig som nummer 17. i kür finalen. Ved deres sidste start til CDI stævent i Roosendaal i december, var ekvipagen nødt til at trække sig fra Grand Prixen, da Orthilia blev for tændt i programmet.
Rygterne har efterfølgende gået på at Fiona Bigwood ville stoppe sin stævnekarriere og sælge Orthilia. Hvis ikke hoppen blev solgt, ville Fiona overlade tøjlerne til sin mand Anders Dahl. Det valgte Eurodressage at tjekke op på med Fiona.
- Jeg stopper absolut ikke lige nu, jeg elsker at konkurrere. Jeg ville ikke have købt Daytona, hvis jeg havde planer om at stoppe. Der er heller ingen planer om at Andres skal ride Tillie i år. Der var nogle som var interesseret i at købe hende, men hun er stadig min, slog Fiona Bigwood fast.
Fiona købte nemlig den 6-årige hoppe Daytona Platinum e. Dante Weltino/Charon i december 2016. I sidste måned flyttede hun og Anders samt deres tre børn ud af Bourne Hill og i stedet til Brantridge Park. Her skal de i gang med at renovere og opbygge et helt nyt ridested.