Beskyt hesten i varmen

11-06-2013 10:04

Nu er sommeren endelig over os og med høj sol og høje temperaturer følger en række potentielle risikofaktorer for vores heste - læs her, hvordan du kan beskytte hesten i varmen

Her er ti gode råd til håndtering af hesten i varmen.

1. Varme kan dræbe. Høje temperaturer, væskemangel, udmattelse og hedeslag kan hos hesten føre til sygdom og ultimativt død. Forsøg derfor altid at beskytte hesten mod varmen, fx under træning, stævner og transport - transporter fx hesten på tidspunkter, hvor temperaturerne er lavere (tidlig morgen eller sen aften) og efterlad ikke hesten i den parkerede trailer. Husk at føl er endnu mee følsomme over for varmen end voksne heste.

2. Vand. Undgå dehydrering ved at sørge for, at hesten konstant har fri adgang til friskt vand - og tilbyd ofte hesten vand i forbindelse med fx stævner og transport. Ofte kan man få hesten til at drikke ved at lade den spise lidt hø først eller gennem forsk. typer mash.

3. Skygge. Sørg så vidt muligt for, at hesten kan opholde sig i skygge.

4. Begrænset aktivitet. Lad gerne hesten holde fri på de varmeste tidspunkter i løbet af dagen - træn fx om morgenen eller sent på aftenen og træn kortere tid, hvis der er varmt, og gerne med flere skridtpauser.

5. Ventilation. Sørg for god ventilation, bade i stalden og i traileren, fx ved at åbne vinduer mv., hvor det er muligt.

6. Hold øje. Vær opmærksom på tegn på væskemangel og overophedning hos hesten - almindelige tegne er: høj vejrtrækningsfrekvens, der ikke falder over en periode på 10-30 minutter (20-40 vejrtrækninger pr. minut er normalt), reduceret energiniveau, tørre slimhinder i munden og manglende mavelyde. Tjek hestens gummer; tryk på den lyserøde gumme, som da bliver hvid - den skal hurtigt blive lyserød, når du holder op med at trykke.

7. Blæsere. Hvis det bliver rigtig varmt i stalden og der ikke kan skabes nok ventilation, så kan det være nødvendigt at bruge blæsere ved indgangene til stalden.

8. Badetid. Vask hesten med vand der er køligt eller lunkent, men ikke varmt.

9. Drikkevand. Sørg for fri adgang til friskt, rent drikkevand - og husk at tage vand med under transport.

10. Elektrolytter. Sveder hesten, så kan det være en god idé med elektrolytter i forbindelse med frisk vand.

Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner