Begivenhedsrig generalforsamling

19-01-2010 08:03
Avl
Der venter en generalforsamling med overrækkelse af avlerpræmier, den årlige hoppevandrepræmie og tilmed også en gratis bedækning ved en lovende unghingst, men også formandsvalg såvel som valg af hovedbestyrelsesmedlem
Copyright Ridehesten.com
Fassbinder (Foto: Ridehesten.com).

Dansk Varmblods region 1 afholder generalforsamling torsdag den 21. januar 2010 kl. 19.30 på Skævinge Kro i Skævinge. Generalforsamlingen afholdes i henhold til vedtægterne og der vil ligeledes være overrækkelse af avlerpræmier. Det er også ved generalforsamlingen at regionens hoppevandrepræmie uddeles. Der skal i år vælges ny formand, idet den nuværende formand Per Chr. Springborg går af. Der er ligeledes valg til hovedbestyrelsen, ligesom der skal vælges et enkelt nyt bestyrelsesmedlem. Regionen har igen i år valgt at udlodde en bedækning og det er unghingsten Fassbinder, der i år donerer denne gave til avlerne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner