Prinsesse Haya genvalgt i FEI

08-11-2010 06:50
Det internationale rideforbund, FEI, har netop haft generalforsamling og årsmøde i Taipei, hvor HKH Prinsesse Haya blev genvalgt som foreningens formand
Copyright Ridehesten.com

HKH Prinsesse Haya Al Hussein, Jordan, blev fredag genvalgt som formand for FEI med en suveræn valgsejr med 90 stemmer af 124 imod svenske Sven Holmberg (23) og hollandske Henk Rottinghuis (11). Prinsessens mål var netop et nyt 4-årigt formandsskab som hendes sidste. Efter afstemningen blev HKH Prinsesse Haya modtaget ved talerpodiet igen med stående klapsalver og udtalte tydeligt bevæget: - Tusind tak for jeres tillid og tro. Jeg lover, at jeg vil gøre mit bedste for at leve op til jeres forventninger. I lover at forene denne sammenslutning. Jeg lover at arbejde for jer, de nationale rideforbund, og hele tiden påskønne jeres behov og gøre, hvad jeg kan for at tjene denne sport, som vi alle elsker. Jeg har aldrig helt indset, hvor mange vidunderlige venner og tilhængere jeg har. Det har været et enestående år for mig og jeg er oprigtigt ydmyg overfor, hvad I har gjort for mig. En stor tak. HKH Prinsesse Haya, der blev genvalgt frem til 2014, er selv tidligere international springrytter, som har repræsenteret sit land Jordan ved både OL, world cup springninger og Pan Arab Games mv. Hun har siden 2007 været medlem af den Olympiske Komité.

Links

FEI
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner