Nina Marie Villadsen
"Det er ganske enkelt en hjertevarm oplevelse, at stå ved den store ridestald på Maglebyvej nær Strøby og se de glade smil og de strålende øjne på Nicolas. Han sidder trygt på ryggen af hesten Bjarke, alt mens instruktør i handicapridning, Pernille de Neergaard, sidder bag ham og holder godt fast. Nu skal han ud på den ugentlige ridetur, der betyder så meget både fysisk og psykisk". Ovenstående var indledningen på en artikel i DAGBLADET for nu to år siden. Artiklen fængede hos formanden for Stevns Brands Fond, Kjeld Frederiksen, der længere nede i artiklen kunne læse om de mange ønsker og planer, indehaver af ridecenter Strålen, Heidi Kleven, og formanden for Rideklub Strålen, Gitte Rasmussen, havde for den fremtidige udvikling, såfremt der kunne skaffes midler. - Efter at have læst artiklen et par gange var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at her nok var nogen, som kunne få gavn af nogle midler fra Stevns Brands Fond. Jeg kontaktede pigerne på Strålen, og jeg fik straks bekræftet mit umiddelbare indtryk af nogle ildsjæle, som vil gøre meget for at hjælpe handicappede. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvor stor gavn handicappede kan have af ridning, men det er jeg blevet klar over nu, hvor jeg har fulgt dem tæt igennem et par år, siger Kjeld Frederiksen. Ved det første besøg fik han en ønskeliste med hjem, og bestyrelsen i fonden var enige om, at her ville en større donation falde på et tørt sted. I alt har Stevns Brands Fond støttet med 160.000 kroner, og da Kjeld Frederiksen forleden besøgte Strålen sammen med den journalist, der skrev den i indledningen omtalte artikel, gav han udtryk for stor tilfredshed. Pengene er anvendt fornuftigt og helt i fondens ånd. Pengene er brugt til følgende: Fire lysmaster og fire projektører til oplysning af sansebanen, udstyr til sansebanen i form af vippe, træheste, hæk til en labyrint samt et vandspil. Der er endvidere bekostet en gangbarre, som er opstillet inde i den store ridehal, hvor handicappede kan træne gangøvelser. Endelig er der blevet penge til to handicap-børnesadler á 5.000 kr. stykket samt to såkaldte bagrytterskind til i alt 27.000 kroner. Sidstnævnte anvendes specielt til ridefysioterapi på et hold med personer, som er henvist af læge på grund af deres fysiske handicap. Eneste sansebane Etableringen af Strålens sansebane er noget ganske enestående. Der findes simpelthen ikke noget tilsvarende andre steder i Danmark. Det hele startede med nogle fondspenge og en stor arbejdsindsats af frivillige – typisk forældre – der lagde mange timer i opbygningen af banen, som bl.a. forløber op over en høj bakke. Men ud over selve ridebanen havde Heidi Kleven og Gitte Rasmussen ønske om, at især de mest handicappede under rideturen skulle have mulighed for at dufte og registrere lyde. Dette er nu realiseret i form af duftende planter og buske samt det omtalte vandspil fra Stevns Brands Fond. Der er også opsat nogle festlige og farverige fuglekasser, som beboerne på Sampovig ved Store Heddinge har lavet. - De kommer her og rider hver uge og peger på fuglehusene, alt mens de siger: Dem har jeg været med til at lave. Og de ved også, hvornår de kommer forbi vandspillet, som der lyttes intens til, fortæller Heidi Kleven. Hun er fuldt ud tilfreds med resultatet af sansebanen og beretter gerne om den glæde, det er, når en handicappet sidder i hestens sadel og stråler af glæde. Det kan for eksempel være en autist, en sclerosepatient, en spastiker eller en person med muskelsvind. Det er efterhånden rygtedes langt omkring, at Strålen har fået en sansebane. Derfor kommer der jævnligt besøg fra andre ridecentre, hvor de ikke er fri for at være lidt misundelige. Og det er der god grund til, da det beviseligt har en gunstig indflydelse på de handicappedes almene tilstand såvel psykisk som fysisk. I øvrigt er det ikke kun handicappede, der har gavn af ridning. Det gælder også for børn, som af den ene eller anden årsag ikke fungerer i en daglig skoleklasse og derfor går i specialklasse. - Vi kørte et projekt med to specialklasser fra Strøbyskolen, hvor lærerne efterfølgende erfarede, at børnenes indlæringsevne blev bedre efter nærkontakten til hestene. Det blev en kæmpe succes, men desværre er der ikke penge til at fortsætte, siger Heidi Kleven. Støtten forsvinder Netop økonomien sætter i disse år nogle store begrænsninger. Det er ikke billigt at gennemføre en ridetime med stærkt handicappede, hvor der foruden en ridefysioterapeut også skal være en ekstra hjælper. Og det sidste går man ikke på kompromis med på Strålen, hvor sikkerheden går frem for alt. Der skal ikke ske nogen uheld, fordi der skal spares lidt. Det pointerer formanden for Rideklub Strålen, Gitte Rasmussen, som tilføjer at der i løbet af en uge er cirka 200 personer, som går til ridning. Heraf er en del børn og voksne uden handicap, men som benytter de samme faciliteter. For de handicappedes vedkommende kommer nogle fra Køge og andre kommuner, men langt de fleste er fra Stevns Kommune. I alt er der 70 tilmeldte børn og voksne handicappede, der kommer på Strålen. Hvordan deres situation er efter nytår, vides endnu ikke. - Fra 2013 er al handicapridning i Stevns Kommune sparet væk, og da det er de færreste handicappede, der selv har midler til at betale den fulde pris for en ridetime, ser det sort ud, bemærker Gitte Rasmussen. - Vi søger med lys og lygte efter midler hos fonde og lignende, for vi vil gøre alt for at skrue en eller anden løsning sammen, så vore patienter ikke skal stoppe, tilføjer Heidi Kleven. Begge er meget betænkelige ved de besparelser, kommunen henter på kort sigt. Det kan vise sig at blive dyrere i den sidste ende, hvis handicappede ikke får deres ridetimer. I forhold til kommunen har Rideklub Strålen i øvrigt oplevet det for dem meget mærkværdige, at Handicaprådet ikke opfatter dem som en decideret handicapforening. - Det er da underligt, da vi jo netop i 2010 modtog Handicapprisen, som Handicaprådet selv uddeler, siger Gitte Rasmussen. Rideklubben havde søgt om tilskud efter Servicelovens paragraf 79, der åbner mulighed for, at en kommune kan igangsætte eller give tilskud til generelle tilbud, der har et aktiverende og forebyggende sigte. Det mener Rideklub Strålen, at de fuldt ud opfylder. Imidlertid fik de et afslag fra Handicaprådet i juni i år, hvor der bl.a. står følgende: ”Handicaprådet har ikke opfattet Rideklub Strålen som en decideret handicapforening”. Det skyldes, at rideklubben er under folkeoplysningsloven, og at den driver virksomhed i forbindelse med undervisning som vederlagsfri fysioterapi og kompenserende specialundervisning. Trods fornyet dokumentation fra rideklubben, fastholdt Handicaprådet på sit møde 27. september sit afslag. Det sker med den begrundelse, at rideklubben modtager lokale- og aktivitetstilskud efter Folkeoplysningsloven. Herudover bliver en stor del af rideklubbens aktiviteter for handicappede borgere i Stevns Kommune betalt via anden speciallovgivning. Dermed er man ikke inden for målgruppen, hedder det. Det kan forståeligt nok føles som et gok i hovedet, men Heidi Kleven vil kæmpe videre for de handicappede og de 29 heste på Strålen. Apropos hestene, er det næste ønske et solarium. Det vil hestene have rigtig godt af, da det kan være hårdt at trave rundt med en handicappet på ryggen. Kilde: Dansk Ride Forbund/Dagbladet Køge Se mere via linket til højre.
