Barnow vandt 7-års finalen i dag

15-07-2023 10:55

Annika Knudsen Lorentsen

Her til morgen fandt 7-års finalen for dressurheste sted ved Falsterbo Horse Show, og her lykkedes det danske Susanne Barnow at vinde klassen med imponerende 82,986 procent

Copyright Ridehesten.com
Susanne Barnow med Åtoftens Dancing Memory. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

10 ekvipager mødtes i dag i Fager Bits 7-års finalen, og her var der tre danske ryttere til start, og de blev alle placeret i top-4. 

Sejren gik til Susanne Barnow med den smukke sort vallak Åtoftens Dancing Memory e. Era Dancing Hit (opdr. Annette Bugge & Claus Hansen), som i dag red til imponerende 82,086 procent. Bamse, som vallakken kaldes i daglig tale, har imponerende stor gangartsformåen, og gangartskarakterne blev belønnet med samlet 89,6 procent. 

– Han var rigtig fint med mig igen i dag. Han er en supercool hest, som ikke er påvirket af omgivelserne. Han vokser bare lidt inde på banen, og vil gerne vise sig frem. Han er virkelig en god stævnehest, fortæller Susanne og fortsætter med et smil: 

– Han har et helt særligt temperament. Han sover f.eks. altid og ligger virkelig meget ned i stalden, og han være svær at få med op, når staldpigerne skal give ham grimen på, fordi han gerne vil sove videre.

Copyright Ridehesten.com
Nadja Aaboe Sloth med Satchmo. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen i klassen gik til svenske Jessie Johansson med Luuk H e. Gunner KS/ Vivaldi, mens de næste to placeringer blev besat af de to øvrige danskere i klassen. 

Tredjepladsen sikrede Nadja Aaboe Sloth sig med Satchmo e. Hesselhøj Donkey Boy (opdr. Erik Mølbak). De opnåede i dag 76,5 procent. 

På fjerdepladsen blev det Anna Zibrandtsen med Sevilla e. Vivaldi/ Samarant, som i dag opnåede 76,2 procent. De tre danske ryttere var også i top i semifinalen i torsdags, og der fortalte Susanne lidt mere om hesten i et videointerview, som I finder her. 

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Copyright Ridehesten.com
Anna Zibrandtsen med Sevilla. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner