Baltic Cup finale afgjort

02-12-2018 18:11

Maria Schacht

Serien af Baltic Cup stævner gennem året kulminerede denne weekend, traditionen tro, i en finale på Vilhelmsborg

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele weekenden har ponyryttere fra Sverige, Norge og Danmark givet den gas på springbanen til Baltic Cup finale.

Copyright Ridehesten.com
Ellen Hammarström og Tullohea Minnie

Hos kategori III ponyerne var der ikke meget nyt under solen. Svenske Ellen Hammarström og ponyen Tullohea Minnie har nemlig vundet samtlige Grand Prix springninger for kategori III ponyerne ved Baltic Cup stævnerne i 2018. Dette blev ikke anderledes til finaleklassen, og de vandt hermed både dagens Grand Prix springning og den samlede førsteplads.

Copyright Ridehesten.com
Caroline Hjorth på Bruno V/D Gortehoeve blev bedste dansker i dagens kategori III grand prix

Dagens andenplads gik til danske Caroline Hjorth på Bruno V/D Gortehoeve, mens tredjepladsen gik til svenske Linn Arvidsson på Sting’s Yaris.

Hos kategori II ponyerne endte det med et ægte familieopgør. De eneste to i omspringningen var nemlig de danske søstre Freja Høyer Pedersen og Olivia Høyer Pedersen. Og ponyerne de red på er mor og søn. Det endte med at ”de to små” lillesøster Olivia på Harefield Diego glemte et spring i omspringningen, og dermed måtte nøjes med andenpladsen. Førstepladsen gik altså til storesøster Freja på Sabrina Fair.

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Tredjepladsen i klassen gik til norske Thea Gunleksen på Lodestar Van’t Rechthof.

Hos kategori I ponyerne blev alle nationerne repræsenteret i top 3. Førstepladsen gik til svenske Ida Selin på Oldrock Megan, der sikrede sig sejren med en lynhurtig tid i omspringningen. Andenpladsen blev dansk og gik til Josefine Sandgaard Mørup på Bebo Com, mens tredjepladsen gik til norske Vilde Kritine Nålby Thomassen på Tynagh Lady.

 

Se det samlede resultat for Baltic Cuppen på deres hjemmeside i starten af næste uge: http://www.baltic-cup.dk/ 

Se billeder fra stævnet her på siden i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner