Thomas Bach Jensen
Årets avlerudflugt i Dansk Varmblods region 2 går til Stutteri Atterupgaard hos Kristine Munch Sinding og Michael Sinding, der har opnået avlsresultater, som omfatter mange succeser i international dressur, lige som de har avlet kårede hingste og mange højtpræmierede hopper i Dansk Varmblod.
Lørdag den 20. maj kl. 14.00 besøger Region 2 stutteriet i Jystrup, og alle - også fra andre DV-regioner - er velkommen til at deltage i arrangementet, hvor ejerparret vil fremvise forskellige heste og fortælle om deres avl og hvordan de udvælger deres avlsmateriale mv.
Under arrangementet er regionen vært for kaffe og kage, og efter dagens fremvisning bliver der fulgt op på foregående års succes med fælles spisning, hvor deltagerne får en fantastisk mulighed for at drøfte dagens indtryk, lære nogle nye mennesker at kende og måske finde nogle nye sparringspartnere.
Regionen gør sig umage for at tage sig a de nye medlemmere og mindre erfarne avlere og vil sørge for, at de under spisningen for 80-100 personer kommer til at sidde sammen med nogle af de etablerede og kendte avlere fra deres nærområde.
- Vil vil gerne bidrage til at få de nye avlere ind i varmen, så de føler sig som en del af fællesskabet. Derfor sørger vi for at blande de nye med de erfarne avlere, når vi placerer os til spisning. Det er ikke mindst et arrangement for de nye medlemmer, og vi i repræsentantskabet vil meget gerne dele vores viden, fortæller Poul-Erik Simonsen fra avlerudflugtsudvalget.
Læs alt om arrangementet HER.