Årets første pony-dressurlandstævne afviklet

13-02-2012 07:26

Signe Wiese

Lørdag den 11. februar blev årets første ponylandstævne i dressur afviklet hos Middelfart Ridecenter
Copyright Ridehesten.com
En flok glade ponydressurryttere, med vinders Sille Engermann længst til venstre, ved lørdagens præmieoverrækkelse i Middelfart. (Foto: Privat)

Stævnet, som var et endagsstævne oprettet på initiativ fra et par ponyforældre, havde til formål at de ekvipager der endnu ikke var kvalificeret til ECCO Cuppen, fik en mulighed for at opnå en sådan før årets første ECCO-afdeling i marts på Vilhelmsborg. Herudover fik rytterne også en mulighed for at få afprøvet det det nye FEI-program PRT inden ECCO-turneringen starter. Stævnet var uden doteringer og et eventuelt overskud, når regnskabet er gjort op, vil gå ubeskåret til www.ponydressur.dk som er en støtteforening til ponydressursporten. Stævnet blev overtegnet i løbet af få timer, så man kan udlede at der virkelig er ønsker om flere ponydressurlandstævner. Hele arrangementet var meget velafviklet, og de 3 dommere, der sprang til med kort varsel, roste stævnet. Også rytterne gav udtryk for at "mini-stævnet" var helt på højde med almindelige landsstævner. Landstræneren for ponyrytterne, Vibeke Degn Andersen, har også rost initiativet, og vil sammen med de to arrangerende forældre kaste bolden op til andre forældre, der skulle have lyst til at prøve at arrangere et lignende stævne. Vinderes af dagens klasse PRT for kat. 2 og kat. 1 blev Sille Engermann med sin nye tyske pony, Janine WE, som sammenlagt opnåede 71,2 %. Andenpladsen gik til Maria Christensen på Vegelin's Goya med 67,7 % og tredjepladsen til Jeanette Haugaard, der også red en ny pony, nemlig den hollandske pony Boss Bunter R.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner