Årets fire bedste føl

08-09-2012 15:44

Thomas Bach Jensen

Avl
Eliteskue 2012 | Kampen om de fire titler som årets føl var tæt i eftermiddagens finale med et fremragende finalefelt

Ikke mindst balndt de springbetonede føl var der kamp til stregen, idet de to vinderføl i hver sit hold fik konkurrence af en velgaloperende rival efter Favorit Ask. Hos hopperne løb det typeskønne føl Birkegårdens Carisma fra sejrsvante Heidi Rasmussen med æresbåndet. Det er et særdeles velfungerende føl, der stråler af kønspræg og skønhed. Ligeledes hos hingsteføllene gik sejren til et ualmindeligt vellinjeret føl med særdeles god galopbevægelse, nemlig Søndervangs Capone fra det erfarne avlerpar Else og Nis Ravn. Hos de dressurbetonede hoppeføl gik sejren sikkert til et af de føl, der har måttet rejse længst. Præcist som i fjor gik denne titel til en Fürstenball-datter fra JJ Horses i Norge. JJ Filippa blev af dommerne behæftet med en stribe 9-taller for sine gangarter såvel som type og helhed. Blandt hingsteføllene gik fløjen til et føl, der i sidste øjeblik kom med på et afbud, men viste sig funktionsmæssigt helt suverænt. Det var endnu et norskejet føl, Tailormade Attraction. Årets springbetonede hoppeføl 2012 203 BIRKEGÅRDENS CARISMA 208333DW1200953 Ejer og opdrætter: Heidi Rasmussen, 9740 Jerslev J F: CRIS ASK DVH 1013 MF: CALATO DVE 664 Årets springbetonede hingsteføl 2012 211 SØNDERVANGS CAPONE 208333DW1200679 Ejer: Else og Nis Ravn, 6630 Rødding F: CAVALL ASK DVH 1072 MF: QUIDAM DE REVEL DVE 516 Årets dressurbetonede hoppeføl 2012 226 JJ FILIPPA 208333DW1203787 Ejer og opdrætter: JJ Horses v/Ole Jørgen Jørgentvedt, 1850Mysen 3 Norge F: FÜRSTENBALL DVH 1021 MF: DAVIGNON I DVH 554 Årets dressurbetonede hingsteføl 2012 255 TAILORMADE ATTRACTION 208333201202913 Ejer og opdrætter: Tailormade Horses F: TAILORMADE ATTENTION DVH 1076 MF: SAN REMO DE433330557101

Links

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald