Årets egnethedstest starter nu

25-10-2024 11:57

Dansk Varmblods egnethedstest for 4-årige dressur- og springheste afvikles rundt om i landet i løbet af den næste måned. Egnethedstesten giver mulighed for kvalifikation til Unghestechampionatet, der afvikles under Hingstekåringen i Herning

Copyright Ridehesten.com
Sidste års vinder ved egnethedstesten i Region 1: Sparkletini og Michaela Navrsted samt Kecia Sanvig og Foxy Secret MJ ved præmieoverækkelsen. Foto:Ridehesten.com/Maria L Mortensen

Traditionen tro skal der ved Dansk Varmblods Hingstekåring i marts næste år afholdes Unghestechampionat for unge spring- og dressurheste, og deltagerne skal findes ved de kommende Egnethedstest, hvor det afgøres hvilke heste der opnår kvalifikation. 

Det er stadig muligt at tilmelde til enkelte egnetheds og allerede i den kommende weekend afholdes de første egnethedstest i dressur i henholdvis Billund og på Vilhelmsborg.

Datoer for egnethedstest 2024

Region 2, Riders Cup
Søndag den 24. november 2024.
Egnethedstest i springning & dressur.
Tilmeldingsfrist er den 11. november.

Region 3, Fyns Rideklub
Lørdag d. 9. november 2024.
Egnethedstest i springning.
Tilmeldingsfrist har været.

Region 4, Billund Sportsrideklub
Lørdag den 26. oktober 2024. 
Egnethedstest i dressur.
Tilmeldingsfrist har været.

Region 5, Vilhelmsborg
Søndag den 27. oktober 2024.
Egnethedstest i dressur.
Tilmeldingsfrist har været.

Region 6, Ikast
Lørdag den 2. november 2024. 
Egnethedstest i springning.
Tilmeldingsfrist har været.

Region 7, Brønderslev Rideklub
Lørdag den 16. november 2024. 
Egnethedstest i dressur.
Tilmeldingsfrist er den 4. november.

Region 7, Brønderslev Rideklub
Søndag den 17. november 2024..
Egnethedstest i springning
Tilmeldingsfrist er den 4. november.

Fakta
Kvalificerede til Unghestechampionat

Blandt de startende heste udtages, efter egnethedstesternes afslutning, 50 dressurheste og 40 springheste samt 10 reserveheste i hver disciplin. Eventuelle heste fra Norge udtages udover dette antal. Hestene udtages efter antal point, rækkefølge opnået på Landsplan. Ved ligeplacerede heste udtages på følgende vis: Hesten med flest point i kapacitet vil være bedst placeret. Står 2 eller flere heste forsat lige, vil hesten med flest point i ridelighed være bedst placeret. Derefter er hestene ligeplacerede. Reserveheste vil være de heste, som pointmæssigt ligger under de sidste udtagne. Ved ligeplacerede reserveheste gælder, at der prioriteres efter kapacitet, dernæst ridelighed, og først herefter vil hestene være ligeplacerede.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner