Antobello solgt til Finland

10-08-2023 13:50

Højagergaards 12-årige hingst Antobello er solgt til Finland igennem Wind Equestrian, der har haft succes med Antobello i Bundgaard Byg Cup

Copyright Ridehesten.com
Antobello og Josefine Dahl Hoffmann. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 12-årige DV-hingst Antobello DVH 1182 e. Ampère/ Fürst Heinrich er opdrættet af Anne og Allan Sørensen og har igennem hele sin karriere været ejet af Højagergaard ved Bente og Jørgen Steen Jensen.

Han var præmiehingst ved Dansk Varmblods hingstekåring i 2014 og blev to år senere færdigkåret med opdrættermedalje i bronze. I Hestedata findes der 182 registrerede afkom efter Antobello.

Igennem sin sportslige karriere er hingsten blevet uddannet og startet af først Maria Anita Andersen frem til MB, derefter Emma Ahlberg til og med Intermediaire I og sidenhen Kenneth Damgaard op til Intermediaire II.

Copyright Ridehesten.com
Antobello og Josefine Dahl Hoffmann. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Antobello har siden august sidste år været i uddannelse hos Wind Equestrian, hvor Josefine Dahl Hoffmann i 2023 har haft fire stævnestarter på hingsten i MA, Prix St. Georg, Intermediaire I og seneste Intermediaire I Kür med 76,75% og sejr i Bundgaard Byg Cup-kvalifikation.

Berider Søren Wind, der driver Wind Equestrian, har også selv redet Antobello og beskriver ham som en meganem og sød hest, der har været en fornøjelse at arbejde med.

Antobello er nu solgt til en finsk springrytter, Nora Kerppola, som vil bruge ham som schoolmaster i dressur og sideløbende også gøre brug af ham som avlshingst, fortæller Søren.

Copyright Ridehesten.com
Antobello. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner