Anne Troensegaard: Vigtigt med et godt netværk

21-04-2022 20:39

Horses and Dreams Hagen: Det har været en succesfuld tur til Hagen for Anne Troensegaard og Kipling, som begge dage har fået flotte placeringer i et stærkt felt. Med en brækket finger og bøjede ribben, er det dog kun lykkedes Anne at komme afsted grundet sit gode netværk 

Der var glæde at spore hos Anne Troensegaard efter dagens Grand Prix Special, hvor hun og Kipling TSF e. Hofrat/ Hohenstein E.H. (opdr. Peter Christensen) red en placering hjem for anden dag i træk. Selvom at der sneg sig lidt fejl ind i dagens program var Anne ganske tilfreds, da det kun var anden gang at hun og Kipling red op ad midterlinjen i en Special. 

– Der er jo stadig mange points at hente, for ingen af turene har været fejlfrie. Jeg er selvfølgelig glad for begge ture, men der er mange ting der kan forbedres, for jeg ved hvor meget mere han kan når vi får taget lidt af spændningerne af inde på banen og får noget mere erfaring, fortæller Anne. 

Optakten til stævnet har dog ikke været helt optimalt for ekvipagen, da Anne for tre uger siden faldt af og brækkede en finger flere steder samt et par bøjede ribben. Fingeren kunne dog godt bukkes rundt om tøjlen, således det var muligt at ride, men de bøjede ribben satte en stopper for resten. Derfor måtte Anne hente hjælp hos en nær kollega, Selina Solberg Vittinghus, som i halvanden uges tid holdt Kipling igang indtil Anne igen kunne sætte sig i sadlen og gøre klar til stævnet i Hagen.

Hør Anne fortælle lidt mere om optakten til stævnet i Hagen herunder i videoen.

Se start- og resultatlister fra stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner