Anne Sofie gjorde det igen

05-10-2014 17:36

Anne Sofie Aaen har gjort rent bord i Grand Prix-klasserne denne weekend i Middelfart, hvor Lene Ejby Christiansen også sejrede i tredje afdeling af Bundgaard Byg Cup

Copyright Ridehesten.com
Anne Sofie Aaen og Donares - her på Broholm tidligere i år.

Michael Grønne Christensen på guldmedaljehoppen Holballes Deeba e. De Noir/Resident (opdr. Bianca og Carsten Jefsen) lagde stærkt ud med en sejr i MA2 efter et ridt bedømt til hele 74,211%.

Herefter gjaldt det Intermediaire I Kür – sidste del af tredje afdeling af Bundgaard Byg Cup, og med et resultat på 74,500% gik sejren til John Hvalsøe Saul på Sandbæk's Camry e. Carano/Landau (opdr. Eigil Kirkegaard Nielsen), foran Lene Ejby Christiansen på andenpladsen på Kjærholm's Abutsiaq e. Michellino/Limelight (opdr. Erik Rasmussen) med 74,167%. Tredjepladsen i klassen gik til Jim Rasmussen på RDH-koppen Donna Chiemena e. Donatelli/Rubinstein I med 73,708%, mens Anette Ejlersgaard på Deep Love e. Depardieu/Donnerhall blev nummer fire med 72,375%.

Dermed blev det samlede resultat af tredje afdeling af Bundgaard Byg Cup, at Lene Ejby Christiansen på Kjærholm's Abutsiaq blev nummer et med samlet 146,755, John Hvalsøe Saul på Sandbæk's Camry nummer to med samlet 145,904, Jim Rasmussen på Donna Chiemena nummer tre med samlet 144,497 og endelig som nummer fire; Anette Ejlersgaard på Deep Love med samlet 143,954.

Det blev Anne Sofie Aaen på Donares e. Don Frederico/Bergamon, der løb med sejren i Grand Prix Special med en score på 70,261%, mens anden- og tredjepladsen gik til henholdsvis Jim Rasmussen på Broholm's Highlight e. Midt-West Ibi-Light/Sorel (opdr. Bent Andersen og Trine Schonnings) med 69,902% og Karin Nissen på Eno e. Eskadron/Pardon med 69,641%.

Endelig sluttede dagen af med en MB3, som blev vundet af Sabine Natalia Petersen på RDH-hoppen Donna Didie e. Blue Hors Don Schufro/Wellcome (opdr. Kim Schebye) med 71,750%.                 

Se flere resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner