Nadja Sloth vandt første afdeling af Bundgaard Byg Cup

09-05-2021 21:36

Annika Knudsen Lorentsen

Efter weekendens to Bundgaard Byg Cup Intermediaire-klasser ved landsstævnet hos Frederiksværk Rideklub, blev det afgjort, at Nadja Aaboe Sloth tog den samlede sejr i første afdeling af Bundgaard Byg Cup

Copyright Ridehesten.com
Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Selvom det i weekenden var første gang, at Nadja Aaboe Sloth og Favour Gersdorf e. Foundation/Leandro (opdr. Inger-Marie Andreasen) skulle prøve kræfter med Intermediaire, så viste ekvipagens sig så godt frem, at det blev til en samlet sejr i første kvalifikation af Bundgaard Byg Cup. 

Det blev det efter en sejr i første afdeling, Intermediaire lørdag, med 73,728 % og en flot tredjeplads i dagens afdeling, som var en Intermediaire I Kür, med 75,208 %. 

Andenpladsen i den samlede stilling gik til Carina Nevermann Torup med Moromax e. Occacio/Schampus (opdr. Steffen Madsen), mens det blev Sara Aagaard Hyrm med Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/Mago xx (opdr. Esben Klinkby), der tog den samlede tredjeplads. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Næste afdeling af Bundgaard Byg Cup afvikles i forbindelse med Equitour den 21-23. maj. 

Se resultater her.

Ridehestens fotograf var til stede ved stævnet, og billederne er alle online på Ridehesten.com inden længe.

Copyright Ridehesten.com
Carina Nevermann Torup og Moromax. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen