Andreas og Springbank vandt 7-års kvalifikationen

11-06-2017 17:42

Seks ekvipager var til start i championatskvalifikationen for 7-årige dressurheste i Billund i dag, hvor Andreas Helgstrand sejrede med svenske Springbank VH

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand og Springbank VH.
Nyheden fortsætter efter annoncen

 7-årige Springbank VH e. Skovens Rafael/ De Niro er en svensk varmblodsvallak, der som 5-års var UVM-finalist under svensk flag i Verden. Hesten er nu ejet af Helgstrand Dressage, der også ejer den yngre helbror på 3 år, præmiehingsten Springbank VH II, og rides af Andreas selv. I dagens 7-års kvalifikation i Billund vandt ekvipagen suverænt med 85,386%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Andenpladsen gik i dag til Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov e. Blue Hors Romanov/ Diamond (opdr. Jens Riishede Jensen) med 76.581%. Klassens to førstplacerede er udtaget for Danmark til dressurchampionatet Folksam Scandinavian Open & Breeders Trophy i Falsterbo.

Det er første år med de nye regler for DRF's dressurchampionat, hvor der ikke længere er nogen mellemrunde, og en bestemt karakter dermed ikke en er garanti for at gå videre. Fra kvalifikationerne udtages de bedste 12 7-års heste til finalestævnet på Blue Hors, hvor der afvikles en kvalifikationsklasse og selve finalen. Startberettiget i den endelige finale for 7-års heste er de 10 bedst placerede i finalestævnets kvalifikationsklasse. Læse mere om bestemmelserne for DRF's dressurchampionater HER.

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov.
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen