Andreas Helgstrand toer i Aachen

14-07-2011 00:35
Med hesten Famaso præsterede Andreas Helgstrand i dag et særdeles flot ridt i Prix St. Georges og var tæt på sejren

Ejlersgaards flotte Fürst Heinrich-søn Famaso var Andreas Helgstrands veloplagte partner i CHIO Aachens allerførste dressurklasse i eftermiddag. Ekvipagens overbevisende ridt blev belønnet med 72,342% og personligt var jeg mest enig med dommer ved B, HC Mathiessen, der havde vinderen Steffen Peters/Weltino’s Magic nede på en fjerdeplads og altså Andreas Helgstrand som vinder. Helgstrand blev i placeringsrækkefølget efterfulgt af de herrer Edward Gal og Hans Peter Minderhoud med henholdsvis hingsten Voice og hingsten Vivaldi. Med 70,842% kom Sune Hansen og hingsten Blue Hors Rush Hour ind på sjettepladsen. Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Fabienne opnåede 64,974%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner