Andrea vinder Nathalie Horse Care Stil Cup

30-08-2015 12:43

Lørdag blev finalen i Nathalie Horse Care Stil Cup afgjort. Med et særligt fokus på rytterens opstilling og korrekt brug af hjælperne er turneringen er en stilturnering for ponyryttere mellem 9 og 13 år

Copyright Ridehesten.com
Andrea Ullum Bertelsen på Babett Bitsch ved præmieoverrækkelsen. Foto: privat

Finalen blev redet over en afdeling fredag og en afdeling lørdag i Sportsrideklubben Vallensbæk (SIV), og den samlede vinder af cuppen blev Andrea Ullum Bertelsen (HDR) og ponyen Babett Bitsch. To flotte andenpladser i finalerunderne gav en samlet score på 144,145 %, og det betød altså en sejr til ekvipagen fra Hedensted Rideklub.

Andrea vinder af Cuppen
Samlet vinder af cuppen blev Andrea Ullum Bertelsen (HDR) og Babett Bitsch. Parret red LA1 i går til 73,885 % (2.plads) og til 74,260 % (2. plads) i dag. Det gav en samlet score på 148,145 %, og dermed var sejren i hus. På en andenplads blev det Caroline Iwang Søndergård (OTB) og Holsteins Missouri. De fik i gårsdagens program 71,345 % (4.plads), mens ekvipagen i dag virkelig viste format og red til flotte 75,725 %. Det betød en 1. plads i dagens afdeling og en samlet andenplads i finalen med 147,07 %. I fredagens afdeling var det Silje Krog Chemnitz (HRV) og Beauty, der løb med sejren, idet de red til 74,410 %. I dag belønnede dommerne parrets ridt til 72,570 (4. plads), og det betød en samlet score på 146,98, og en tredjeplads i cuppen.

Om Nathalie Horse Care Stil Cup
Turneringen består af tre kvalifikationer fordelt i landet, hvor der rides en LB3-B. De fem bedste fra hver kvalifikation går videre til finalen, som rides over to dage i en LA1-B. Resultaterne for de to afdelinger ligges sammen for at finde vinderen. Alle tre ponykategorier rider mod hinanden i samme klasse. Cuppen skal være med til styrke rytternes grundlæggende ridefærdigheder gennem programridning samt fokus på korrekt opstilling og indvirkning på ponyen. Cuppen, som er udviklet i samarbejde med ponylandstræner Jette Nevermann, dømmes af 2 slags dommere - dressurdommer og stildommer. Dressurdommeren dømmer programridningens enkelte øvelser og stildommeren dømmer opstilling og indvirkning. Begge resultater tæller med i det samlede resultat.

Start- og resultatlister

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner