Andenplads til Anna Kasprzak

29-04-2012 11:59
Anna Kasprzak red Grand Prix Special i Hagen i formiddag til intet mindre end 79,844% og blev kun slået af Charlotte Dujardin, der satte ny verdensrekord

Med dagens præstation i den nye olympiske Grand Prix Special har Anna Kasprzak ikke blot levet op til alles forventninger men også overgået de fleste forhåbninger. Hun red et flot, flydende og fejlfrit ridt på Pepe alias Donnperignon e. Donnerhall, som hun har haft i omkring et halvt år. Præstationen blev belønnet med 79,8,44%, hvilket ikke kunne overgås af nogen af de tyske landsholdryttere, Anabel Balkenhol eller Isabell Werth, der måtte tage til takke med placeringerne 3 og 4. I en liga helt for sig selv kunne man opleve Charlotte Dujardin og Valegro e. Negro i ny verdensrekord. Ekvipagen scorede intet mindre end 88,022% og viste sig at være helt på toppen af verdenseliten. Den danskfødte hest Elmegaardens Marquis blev nr. 7 med engelske Emile Faurie, mens Smeyers Molberg blev nr. 10 med Marcelo Krinke-Susmelj og DV-hoppen Dorina under norsk flag blev nr. 11 redet af Siril Helljesen. Om et øjeblik starter Grand Prix Kür med de danske ryttere Andreas Helgstrand, Anne van Olst, Lisbet Seierskilde og Sidsel Johansen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner