Nina Marie Villadsen
Der eksisterer flere metoder, som hesteejerne selv kan udføre, for at mindske risikoen for alvorlige angreb af indvoldsorm. Fx er det en god idé at desinficere stalden mindst to gange om året (før og efter græsningssæsonen), og så bør man give hestene hø i hø-net og ikke direkte på boksens underlag. På folden er det en god idé at lade heste af forskellige aldre græsse sammen med andre dyr, som får, geder eller kvæg, og også kalkning af folden, dræning af våde områder og fjernelse af hestepærer kan være virkningsfuldt. Derudover findes flere forskellige planter, der kan hjælpe til at holde ormene væk: Artemisia absinthium, Allium sativum, Juglans nigra, Cucurbita pepo, Cucurbita moschata, Artemisia vulgaris, Foeniculum vulgare, Hyssopus officinalis og Thymus vulgaris. Kilde: Eurodressage