Britt Carlsen
Det er et særdeles spektakulært ride- og opvisningsscenter Al Shaqab, som danner rammen om dette års finale i Longines Global Champions Tour der afvikles i udkanten af Quatars hovedstad Doha. Det er HH sheik Hamad Bin Khalifa Al Thani som genindførte araberhesten og etablerede de kongelige stalde i Al Shaqab i 1992 - et århudrede efter kampene ved Al Shaqab, hvor Qatar vandt sin uafhængighed. Sheikens mål var at avle heste, som kunne gøre en forskel i den moderne verden. Dette har han for længst opnået da to af staldens araberhingste har vundet stort set alt der kan vindes og de er blevet udødeliggjort i talrige malerier og skulpturer. De to hingste Gazal Marwan og Al Adeed har champion afkom overalt i verden.
I dag strækker ridecenter, stalde mv. sig over 980.000 kvm top faciliteter, med det spektakulære opvisningscenter med tage formet som beduintelte som det absolutte højdepunkt.
Sheikens datter hendes ekselence Sheikha Al Mayassa Bint Hamad Bin Khalifa Al Thani forklarer: - Her uddanner vi bøn i et skoleprogram med heste og horsemanship i fokus. Vi tilbyder terapeutisk ridning og samtidig tager vi del i udviklingen i den omkringliggende bydel.
Selve oppygningen af de spekatkulære ridecenter tog adskillige år og indeholder en stor indendørs arana, en overdækket stor arena der nu bruges til opvarmning og imponerende faciliteter for pressen og vip's. Foruden staldene og stutteriet er der en topmoderne veterinærklinik, vandbasin og adskillige km trænings/galopbaner med specialsand.