Thomas Bach Jensen
Den tyske springrytter Christian Ahlmann idømtes otte måneders suspendering for sin positive capcaicinprøve fra Hongkong, efter at det tyske rideforbund ankede FEI's kortere suspendering til CAS, den internationale idrætsdomstol. Sidste instans i sagen var den civile schweiziske Bundesgericht, som alltså ikke imødekom Ahlmanns ankeindgivelse, skriver St. Georg. Den internationale olympiske kommitté har en regel, der udelukker idrætsudøvere idømt over seks måneder for doping fra deltagelse ved næstkommende OL. Ridsport, Hoefslag og St. Georg opsummerer sagen og kommenterer, at Ahlmann er én ud af fem ryttere, som dømmes for capcaicin i Hongkong og som udelukkes fra London. FEI's dom var på under seks måneder, men den ankede det tyske rideforbund altså med det resultat, Ahlmann nu er ude af OL. Hans kolleger fra capcaicinsagen Denis Lynch, Bernardo Alves, Tony Andre Hansen og Rodrigo Pessoa kan til gengæld godt starte i London. St Georg kommenterer også, at det tyske rideforbund ikke ankede Isabell Werths sag, da hun i sommer af FEI blev idømt seks måneders karantæne for doping og dermed også godt kan starte ved OL 2012 i London, skriver Tidningen Ridsport.