Kristine Ulsø Olsen
Samtlige lande har nu sat navne på de ryttere som skal afsted til OL i Tokyo og det gælder nu også det hollandske dressurhold. Den hollandske landstræner Alex van Silfhout har nomineret følgende ryttere:
Som reserve der også skal med til Tokyo, er det Dinja van Liere på Haute Couture.
Lige netop Dinja van Liere har været et varmt emne i dressurverdenen de seneste par dage. Med Grand Prix-hesten Hermes, har hun været særdeles succesfuld de seneste par måneder og så helt klart ud til at skulle være blandt de tre ryttere som ville komme med på holdet til Tokyo, da ekvipagen ved begge Hollands to udvælgeles stævner, placerede sig som den tredje bedste hollænder.
For de olympiske lege er reglen, at en del af hesten inden tidsfristen den 15. januar 2021, skal ejes af en person eller virksomhed med rytterens nationalitet og da den 9-årige hingst er ejet af hollandske Joop van Uytert, burde det ikke have været et problem. I 2017 var Hermes oplyst som hollandsk ejet i FEI's database, men ifølge Eurodressage,noterede FEI den 9. juli 2019 at van Uytert var tyskboende og derfor blev hesten registeret som tysk ejet. Van Uytert har dog aldrig haft tysk adresse, men derimod blot ejet en hingst sammen med tyske Paul Schockemöhle og fejlen menes at være opstået der.
Da Dinja van Liere og Hermes først er blevet interessant i OL-sammenhæng i løbet af 2021, har hverken ejer, rytter eller rideforbundet tjekket op på ejerforholdene. Hesten har udelukkende haft hollandsk ejer i årevis og også deltaget under hollandsk flag ved verdensmesterskabet for unge dressurheste. I følge det hollandske rideforbund KNHS, er fejlen begået af en FEI-praktikant, hvis identitet er kendt.
KNHS indgav straks en appel til FEI som blev afvist, hvorefter KNHS ønskede at forelægge sagen direkte for CAS som er det højeste voldgiftsinstitut for sport. Det er dog kun muligt, hvis begge parter er enige, og da FEI nægtede at samarbejde, stod det klart at det ikke var muligt at få Hermes med til OL.