Intet OL til Charlotte Fry og Glamourdale

21-05-2021 09:33

Britiske Charlotte Fry har på det seneste haft stor succes i Grand Prix med de tre hingste Dark Legend, Everdale og Glamourdale, som alle er ejet af den danske dressurrytter og -træner Anne van Olst. Det bliver dog ikke til OL for Fry og Glamourdale

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Fry og Glamourdale ved stævnet i Hagen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Når det britiske rideforbund skal udtage de ekvipager som skal udgøre teamet ved sommerens OL i Tokyo, er Charlotte Fry en af de oplagte kandidater. Hun har nemlig haft stor succes de seneste år i Grand Prix med Anne og Gertjan Van Olsts dressurhingste. 

I sidste weekend var Fry til start ved CDI-stævnet i belgiske Grote Brogel, hvor hun og Glamourdale e. Lord Leatherdale/Negro, vandt deres anden start i international Grand Prix med 76,76%. Herefter dansede de i Grand Prix Kür til Clearwaters musik, hvor de vandt deres første kür med 83,23%. Men netop 10-årige Glamourdale, vil ikke være til rådighed i forbindelse med OL, fortæller Gertjan van Olst til Horses.nl

– Vi har besluttet at prioritere de forpligtelser, som Glamourdale har som avlshingst. Han vil være tilgængelig via fersk sæd i EU denne sæson, og Charlotte Fry fokuserer på Dark Legend og Everdale til de Olympiske lege. 

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Fry og Everdale. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner