Thilde Alsing
I går blev sagen om udtagelsen af den danske OL-kandidat i springning fremlagt ved et særligt møde i Danmarks Idrætsforbund, hvor DIF's appelinstans, bestående af tre uvildige dommere, skulle træffe afgørelse.
Sagen vedrørte de to ryttere Andreas Schou og Rikke Belinda Barker, da Rikke efter udtagelsen af Andreas til at besætte OL-pladsen valgte af gøre indsigelse.
Det gjorde hun, da hun ikke mente, at Dansk Ride Forbund levede op til deres egne udtagelseskriterier. Hvis DRF havde fulgt deres egne udtagelseskriterierne, havde Andreas ikke været kvalificeret, mente familien Barker.
I første omgang blev sagen behandlet af DRF's disciplinærudvalg, som den 21. juni konkluderede, at Rikke Belinda Barkers klage var gyldig. Herefter valgte Andreas Schou at klage til DIF, som er den højeste appelinstans indenfor idrætten.
Derfor havde DIF i går indkaldt til et særligt juridisk møde, hvor sagen skulle afgøres. DIF's appelinstans konkluderede efter høringen af de involverede parter, at både Rikke Belinda Barker og Andreas Schou opfylder de objektive, nationale udtagelseskriterier, hvilket derfor ligestillede de to ryttere i udtagelsesprocessen.
Ifølge DRF's udtagelseskriterier skulle udtagelsen i tilfælde af ligestilling mellem rytterne derfor tage udgangspunkt i en sportslig vurdering, og med den begrundelse er det derfor forsat Andreas Schou, der er udtaget.
Andreas overholdt 4-fejlsmarginen
Et af de springende punkter i sagen var, hvorvidt Andreas Schou holdt sig indenfor en 4-fejlsmargin, som udtagelseskriteriene krævede. Tvivlen omkring dette opstod, da et af de resultater, som blev medregnet i Andreas' samlede præstation, ikke eksplicit var beskrevet som en Grand Prix-klasse, hvilket var et kriterie for, at det kunne medregnes.
Den omtalte klasse var en start til World Cup-stævnet i Basel den 14. januar. Klassen var rangeret som en såkaldt AA-klasse, men stod ikke beskrevet som en Grand Prix-klasse.
Foruden Andreas var Rikke Belinda Barker den eneste anden rytter, som havde formået at holde sig indenfor denne margin, og det var derfor afgørende, om Andreas' resultat i Basel kunne medregnes.
Her lød Appelinstansens vurdering, at klassen på et sportsligt niveau kunne sidestilles med en 5* Grand Prix-klasse, da de ryttere, der havde adgang til at deltage, til dels omfattede prækvalificerede ryttere og til dels de bedst placerede ryttere fra Grand Prix-klassen den 12. januar til samme stævne:
– Konkurrencen må således sportsligt i hvert fald sidestilles med et 5* Grand Prix, hvilket også er understøttet af den øvrige bevisførelse under høringen. Samtidig følger det af Rules FEI Jumping World Cup artikel 663, 1, at en ”FEI Jumping World Cup Competition” har status af ”Grand Prix”, hvilket også er den mest nærliggende forståelse af artikel 650, pkt. 4.1, i FEI Jumping World Cup Rules.
Dan Boyter: – Det har ikke været godt nok
Sagen har været behandlet igennem et længere forløb i de seneste uger, men da den i går blev præsenteret for det højeste appelniveau, er der ikke længere mere at gøre.
Ridehesten har i dag talt med formand for Dansk Ride Forbund, Dan Boyter, der slår fast:
– Hele status i sagen er, at det er Andreas Schou, som er udtaget til OL i Paris i springning. Appelinstansen har vurderet, at både Andreas Schou og Rikke Belinda Barker jo reelt lever op til de nationale udtagelseskriterier. Men der, hvor den så lander, det er på det sportslige niveau, det vil sige de subjektive kriterier. Og der er Andreas Schou klart stærkere og også den rigtige udtagede fra den danske olympiske komités side. Det er der, vi er landet.
Dan Boyter erkender dog samtidig, at DRF's udtagelsesproces ikke har været god nok.
– Vores kvalitetssikring i opgaven har ikke været god nok. Og jeg er selvfølgelig i tæt dialog med administrationen om, hvordan vi skal se på det her fremadrettet. Der er ingen tvivl om, at vi skal kigge indad og sikre, at det her ikke sker igen. Der kan altid ske menneskelige fejl på en arbejdsplads, men det her har været en prekær situation. Og fremadrettet skal vi sikre, at der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved vores måde at arbejde på.
Selvom Andreas Schou nu officielt har fået bekræftet sin OL-plads, erkender Dan Boyter, at der har været uklar kommunikation om udtagelseskriterierne, der undervejs i forløbet er blevet revideret flere gange. På den måde har der kunnet opstå misfortolkninger, forklarer han:
– Vi har ikke været gode nok til at sikre en klar kommunikation i opgaven, og der er reelt opstået misfortolkninger. Og der er ingen tvivl om, at den kommunikation – både internt, men i høj grad overfor vores ryttere – skal forbedres markant. Der er ikke så meget andet at sige til det. Det har ikke været godt nok.
Familien Barker er skuffede over afgørelsen
Til mødet i går fik begge parter mulighed for at blive hørt, ligesom også landstræner Bo K. Møller og elitesportschef Annette Mosegaard blev hørt. Afgørelsen i sagen faldt dog først i går aftes.
Layland Barker, der er far til Rikke Belinda Barker, udtaler sig om afgørelsen:
– Vi er enormt skuffede over, at subjektivitet betragtes som vigtigere end objektivitet. Forhåbentlig vil det, at vi har udfordret DRF, ikke desto mindre forbedre den fremtidige gennemsigtighed og lighed for alle i sporten.
Ridehesten har spurgt Dan Boyter: Kan I forstå, hvis Rikke Belinda Barker er skuffet over afgørelsen?
– Ja, det kan jeg i høj grad godt forstå. Men vi kan ikke involvere os i den afgørelse, som det øverste appeludvalg i DIF foretager. Det er et helt uvildigt organ, som har set objektivt på hele processen og de to parters forklaringer, lyder det fra Dan Boyter.
Han forklarer samtidig, at begge parter i sagen har ageret meget professionelt i sagen og i deres fremlæggelser af den:
– Man kan diskutere, om der reelt er nogle vindere. For det har været svært for begge parter i det her. Men jeg synes, at de har håndteret det på en rigtig fin måde.
Dan Boyter tilføjer afslutningsvist:
– Jeg synes også, det er vigtigt at forholde sig til, der hvor sagen lander. I forhold til til den subjektive del af det, hvor man vurderer det sportslige niveau, så er Andreas jo meget stærk sportsligt. Og det er også det, der får ham frem i den her kontekst.
