Helgstrand-dominans ved Aalborg i dag

16-09-2017 17:28

Ved Sportsrideklubben Aalborgs C-stævne i dressur på Finstrupgaard dominerede ekvipager fra Helgstrand Dressage i dag kvalifikationen for 5-års i DRF's Dressurchampionat, der er det sidste kvalifikationsstævne inden finalen på Blue Hors

Nyheden fortsætter efter annoncen

I kvalifikationen til 5-års championatet i dressur, som blev dømt af Dennis Fisker og Lene Ejby Christiansen, satte Uggerhalne-rytterne fra Helgstrand Dressage sig på topplaceringerne. 20 heste var til start i klassen, og blot fire ud af de startende 20 opnåede et samlet resultat på 8,0

Sejren gik til Herosch e. Ampere/Jazz redet af Helgstrand-rytter Eric Guardia Martinez med 8,34 sammenlagt og med 8,7 i både galop og ridelighed som højeste karakter. På andenpladsen kom den sorte hoppe Djamaica de Hus e. Damon Hill/Sandro Hit (opdr. Marie Xavier) redet af Simone Pearce til 8,30. Ekvipagen opnåede 8,7 i både trav og ridelighed. Tredjepladsen gik til den danskavlede TotilassønTørveslettens Titanium, der er efter guldmedalje- og Grand Prix- hoppen Tørveslettens Stamina, der blev redet af endnu en Helgstrand-rytter, nemlig Anne-marie Hosbond til samlet 8,10 med 8,3 i kapacitet som højeste karakter.

Fjerdepladsen blev taget af DV-hingsten Vestervangs Garson e. De Noir/Ragazzo (opdr.Martin Klavsen) redet af Katrinelund-berider Cabrina Zillo Geip med 8,06 samlet og 8,2 i galop som højeste karakter.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se stævnets resultater HER

Finalen afvikles på Blue Hors den 12-15 oktober 2017

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner