Afdeling Q i front

12-11-2017 13:57

Britt Carlsen

Dette års vinder af Bundgaard Byg Cup Anna Kasprzak og finalens nr. 2 Nanna Skodborg Merrald sad begge på Quaterback-sønner, og derfor "Afdeling Q"

Anna Kasprzak vandt både Intermediaire I og Intermediaire I kür ved Bundgaard Byg Cup finalen, og dermed stod hun og Quarton som vinder af dette års finale. Anna var meget tilfreds med sit ridt på Quarton. – Han er klar til at tage næste step i sin uddannelse, fortalte hun til Ridehestens web tv, som man kan se her i nyheden. 

Nanna Skodborg Merrald var meget tilfreds med Gørklintgårds Quater Boy. – Han har været tændt, men han har holdt sig på jorden, smilede Nanna efter andenpladsen i dagens kür gav dem den samlede andenplads i finalen. Også Quater Boy er godt på vej mod en Grand Prix debut, galopturen er på plads, mens han lige skal opnå større sikkerhed i piaffe og passage, fortæller hun. 

Anna udtrykte stor ros til Bundgaard Byg Cup, som i år bliver afviklet på 17. år. Det er en Cup, som rytterne gerne deltager i, og et godt afsæt til Grand Prix. Over sommeren har 37 ryttere opsamlet point ved tre kvalifikationsstævner i den populære Bundgaard Byg Cup for heste på lilletursniveau. Selve cuppen rides over tre kvalifikationsrunder i Intermediaire I på førstedagen og Intermediaire I Kür, og samme programmer rides ved finalestævnet.
Anna Kasprzak har tidligere vundet Bundgaard Byg Cup tilbage i 2010 på Langkjærgaard’s Donna Fetti.

Se det samlede resultat af dette års Bundgaard Byg Cup HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner