Thomas Bach Jensen
I dag kl. 14.00 afholder Stald Cajus åbent hus Åbent Hus Stald Cajusmed fremvisning af hingste og afkom. Stald Cajus er som navnet siger netop hjemsted for den kendte, danskfødte elitehingst Cajus, der fik flere sønner kåret ved hingstekåringen i Herning i år. Hans staldkammerat Heartbeat dominerede hingstekåringen blandt de springbetonede hingste og fik fire sønner kåret, heriblandt fløjhingsten Heart-Throb BS, præmiehingsten Heart-Ache BS samt vinderen af Elvin Rasmussen vandrepokal Cross My Heart, alle tre ejet af Stald Cajus. Stald Cajus v/ Kari og Jack Munch-Kristiansen huser også prominente springhingste som Quinton, Diamant de Revel og Coulthard. De fuldender deres hingstekollektion med dressurhingsten Fassbinder og har igennem pintohingsten Calypso K også noget at byde den farveglade avler, når de i dag slår dørene til en fremvisning af deres avlshingste og disses afkom.