Thomas Bach Jensen
Lone Bøegh Henriksen åbnede pinsesøndag dørene på Tvedegård ved Hillerød for alle interesserede avlere og dressurryttere. Familien Westendarp fra Tyskland havde medbragt hingstene, der alle blev vist under rytter. Endvidere blev de over to hundrede fremmødte præsenteret for afkom lige fra føl til voksne championatsheste. Arrangementet blev afsluttet med kaffe og kage samt mulighed for mark- og staldvandring.