Aalestrup med DRF-championats-kval. for ungheste

14-08-2008 11:04

Maja Golles

I den kommende weekend afholder Aalestrup Heste- og Rideklub distriktsstævne med DRF-championat kval. for ungheste i spring og dressur. Der er indtil videre over 700 starter, og der er stadig åben for tilmeldning i springning.

I 4-års dressur er der hele 75 heste til start, hvilket har betydet at klubben har hentet dommere fra sjælland, for at få de mange ekvipager bedømt på rette vis. Der er ligeledes mange i 5- og 6-års dressur med 50 og 15 startende. Der afholdes også den sidste spring kval. for ungheste inden finalen på Vilhelmsborg den 3.-7. sep. Stævnet starter fredag kl.: 16.00. og kører til søndag aften. Anne Kristine Nielsen, stævneleder, udtaler: Der er brugt rigtig mange timers planlægning fra klubbens side for at få de bedste muligheder for rytterne. Alt er ved at være klart så nu håber vi på godt vejr! Der er rig mulighed for at se en masse god ridning i denne weekend, og der kan findes program på klubbens hjemmeside www.aalestruprideklub.dk. Denne nyhed er blevet tippet Ridehesten.com - har du også en nyhed, der forrtjener at komme på vores nyhedsside?

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner