Nina Marie Villadsen
Denne weekend blev der afviklet internationalt dressurstævne i Treffen, Østrig, og Anne Sofie Aaen var en af de danske ryttere, der havde taget den lange tur.
- Jeg har fantastisk tur til Østrig, og arrangementet hernede har været helt utrolig. Schambuca har trods den to dage lange køretur virket tilpas og klar på opgaven, fortæller Anne Sofie Aaen til Ridehesten.com.
Hun og Schambuca Sølyst e. Schwadroneur/Alibi (opdr. Poul Erik Pedersen) opnåede en tredjeplads i lørdagens U25 Intermediaire II samt en flot andenplads i søndagens U25 Grand Prix.
- Jeg synes, jeg havde en rigtig god tur lørdag, selvom både hest og jeg var en smule mærket af at skulle ride på sådan en stor og flot bane. Søndag red vi vores til dags dato bedste Grand Prix, som vi er meget stolte af, fortæller Anne Sofie, og slutter: - På trods af den lange tur har det været en utrolig oplevelse, og jeg sidder nu i bilen på vej hjem og føler mig godt rustet til DM.
Se resultaterne HER