8 danske kür-medaljer ved para-NM

29-09-2013 18:25

NM i paradressur: Søndag sikrede de danske paradressurryttere sig endnu otte NM-medaljer, da der blev redet kür hos Sportsrideklubben Vallensbæk. Lørdag red landsholdet en flot sølvmedalje i hus, mens det blev til otte individuelle medaljer, og dermed kom den samlede danske medaljehøst ved NM op på 17 medaljer

Copyright Ridehesten.com
Tredobbelt nordisk mester Line Kongensgaard.

 

Søndag fortsatte danskerne de flotte takter ved NM, da det igen blev til otte medaljer af 12 mulige – ligesom resultatet efter lørdagens individuelle programmer.

I Grad I blev det til to danske kürmedaljer, idet Stinna Tange Kaastrup og Steffi Graf fik sølv, og Liselotte Scharff Rosenhart og Priors Lady Rawage tog bronze.

Caroline Cecilie Nielsen og Leon kan nu kalde sig dobbelte nordiske mestre, da ekvipagen som i det individuelle program sikrede sig guldet i søndagens kür. Anni Meijer snuppede også sin anden nordiske medalje, da hun på Zion fik sin anden bronzemedalje.

Hos Grad III-rytterne blev det igen til en flot sølvmedalje til Tobias Thorning Jørgensen og Sorteper.

Mest suveræne var de danske Grad IV-ryttere, som igen gjorde rent bord i deres kür-klasse. Line Kongensgaard og Laponio tog igen det nordiske guld, mens Marie Biune og Minos fik sølv, og Camilla D. F. Christensen og Østergårdes Delight fik bronze.

 

Se resultat af klasserne HER

Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner