6-års finale præget af anspændte ridt

07-08-2011 15:58
Verden | Dagens 6-års finale bar præg af anspændte heste og fejlfyldte ridt. Desværre for den danske ekvipage indløb der også ærgerlige fejl
Copyright Ridehesten.com

Under lidt ustadige vejrforhold viste mange af de 6-årige heste sig fra den noget anspændte og i nogle tilfælde ulydige side, selv om langt de fleste af hestene beviste, at de uddannelsesmæssigt er på rette vej. Den danske dressurdommer Susanne Baarup var i finalens dommerpanel og kunne efter finalen fortælle, at det i dag var et spændende og udfordrende job som dommer i en finale præget af god ridning men også et meget intens atmosfære i det blæsende vejr. - Vi måtte i dag afgive meget forskellige ridelighedskarakterer, da mange af ridtene bar præg af fejl og anspændte heste. Finalen havde både heste med store gangarter og stor ridelighed. Efter at flere af de bedst placerede heste fra kvalifikationen lavede en del fejl, opstod der et begrundet håb for danske Andreas Helgstrand og Tørveslettens Stamina e. Stedinger/Carano (opdr. Pernille Rugaard) at vinde en medalje. Desværre indløb der også spændinger i ekvipagens præstation, hvilket resulterede i fejl i nogle af changementerne. Det trak desværre ned i karaktererne for galop, ridelighed og det samlede indtryk. Travkarakteren lød på intet mindre 9,4, mens skridtkarakteren lød på 7,4. I alt opnåede ekvipagen 7,94 og en tiendeplads i UVM-finalen. Danske Kristine Møller opnåede en delt syvendeplads med Freak Blue Phantom. UVM-finalen for 6-års heste blev vundet af sidste års vinder af 5-års klassen, hollandske Emmelie Scholten og KWPN-hingsten Astrix e. Obelisk/Olivi.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner