7-års finale med potentielle topheste

14-07-2013 11:17

Britt Carlsen

I klassen for 7-årige springheste ved Falsterbo Horse Show sad flere af de internationale topryttere på talentfulde heste, der for nogles vedkommende viste et talent ud over det normale

24 ekvipager mødetes i finalen for 7-årige heste i Falsterbo, og det blev en særdeles seværdig klassen, hvor et par heste viste potentiale til de helt store opgaver i fremtiden. 

Søren Pedersen havde kvalificeret sig på den velspringende  Tailormade Confidence e. Cordalme, som Tailormade Horses købte, da han var til kåring i Oldenburg, men desværre fik parret et stop i hovedrunden og sluttede med 7 fejl.

Klassen skulle afgøres mellem ni ryttere i omspringning. Blandt dem tyske Marcus Ehning, der red Singular LS La Silla e. Chapultepec la Silla - en hingst der spang med et vældigt overskud, men samtidig også kunne gå stærkt i omspringningen, hvor Marcus lagde sig i spidsen med 39,36 sekunder.
Svenske Niklas Arvidsson sad på ryggen af en super forsigtig Lux Z hoppe Yajamila, der angreb forhindringerne med stor energi, og selvom hun brugte noget til på at sparke bagud, mens hun travede på forbenen på vejen rundt, så lykkedes det alligevel for Niklas at slå Ehnings tid med 0,21 sekund.
Sidste rytter i omspringningen, hollandske Jur Vrieling red Chacco-Blue-sønnen VDL Cohiba, der er kåret i Svensk Varmblod og har vundet materialprøven i dette forbund. Hingsten springer med en super teknik, ja næsten med for god bagbensteknik, og det kostede forbensnedslag i kombinationen i omspringningen for parret.

Klassens resultat kan ses HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner