Valegro ikke længere til salg

01-01-2014 14:18

Den dobbelte OL-guldvinder Valegro står ikke længere på salgslisten. I stedet for leder ejerne efter potentielle investorer som medejere

Copyright Ridehesten.com

Carl Hester og Roly Luard, som sammen ejer hesten Valegro, der pt. er indehaver af alle tre Grand Prix-verdensrekorder, annoncerede i mellem jul og nytår, at hesten ikke længere er til salg.

Valegro har tilbragt hele sit liv som ridehest hos Carl Hester, og det har ejerne besluttet skal fortsætte. De ønsker ikke, at hesten skal skifte ejer, rytter og omgivelser, men vil kæmpe for, at Charlotte Dujardin fortsat kan ride Valegro hos Carl Hester, og det kræver investorer.

Mens ejerne er på udkig efter seriøse sponsorer til hesten, planlægger de samtidig, at Charlotte Dujardin skal ride World Cup finalen i 2014 på Valegro, skriver Eurodressage.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner