Danskere kvinder mod tyske topryttere

22-05-2011 12:24

Britt Carlsen

Spændingen blev bevaret lige til sidste rytter i Brogaarden Cup, hvor det ellers ikke umiddelbart så ud til at de danske ryttere kunne blande sig i topstriden, men der tog vi fejl

Dagens anden finalespringning i Bernstorffsparken - en 1,45 m klasse Brogaarden Cup - blev afviklet over to runder. Det betød, at ryttere med 0 og fire fejl mødtes i en afgørende omspringning, men med deres fejl fra hovedrunden på kontoen. Mille Bisgaard og PGL Cronus måtte starte anden runde, da de stod noteret for fire fejl i første runde. Mille og Cronus kæmpede for deres chance på banen, og det resulterede i et fejlfrit ridt i tiden 47,34. Karina Rie Truelsen og Caput havde også fire fejl med sig til den afgørende runde, men også hun leverede et fejlfrit ridt i tiden 49,73 sekunder. Så kunne de to blot vente og se, om det var nok til at holde konkurrenterne bag dem. De fejlfrie ryttere måtte satse i omspringningen for at sikre sejren, og for flere kostede det nedslag, bl.a. også for Søren Knudsen og Harry-K, der ellers var fejlfri i hovedrunden, men i omspringningen kom der to nedslag, men i en tid der kunne have givet dem en andenplads. Den tidligere landstræner for de danske springryttere tyske Alois Pollmann-Schweckhorst var alene om at levere to fejlfrie runder, og det gav ham sejren foran sin landsmand Janne-Frederike Meyer, der fik fire fejl i anden runde men i en tid, der lige netop sendte Mille Bisgaard og Karina Rie Truelsen ind på en tredje- og fjerdeplads. Kasper H. Hansen havde også fået fire fejl og han jagtede også en god tid i anden runde, men det kostede endnu et nedslag, og dermed sluttede de på 9. pladsen. Christian Rossing Lønberg og Gonzo havde ligeledes fire fejl fra hovedrunden, men i omspringningen fik de yderligere to nedslag, men de sluttede indenfor placeringsrækken på en 11. plads.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner