Redaktionen
Der har i år været en del postyr omkring FEI World Cup-finalerne i dressur og springning, som afvikles i denne uge fra den 17.-20. april. Det skyldes, at det internationale rideforbund, FEI, for første gang har valgt, at begivenheden skal afholdes i Riyadh, Saudi-Arabien.
Beslutningen om, at World Cup-finalen skulle finde sted der, var overraskende. Riyadh blev tildelt afviklingen af World Cup-finalerne for fem år siden, i november i 2019, efter Saudi-Arabien ansøgte om at være værter for VM i 2022, der som bekendt gik til Danmark.
En del af kritikken af valget går på værtslandets politiske linje og etiske problemstillinger forbundet med dette, herunder særligt menneskerettighedskrænkelser, politisk undertrykkelse, vold mod journalister, dyremishandling og doping, samt at Saudi-Arabien via "sportswashing" prøver på at skabe et bedre image for sig selv.
Nogle topryttere har bevidst fravalgt at tage den lange tur med deres heste. Det gælder bl.a. den dobbelte, forsvarende World Cup-vinder i dressur, Jessica von Bredow-Werndl og hendes tophest TSF Dalera BB, som vandt finalen i Leipzig 2022 og Omaha 2023. Efter at have vundet EM i Riesenbeck 2023 meddelte Werndl, at hun ikke ville sætte Dalera på et fly for endnu en lang rejse i, hvad der er et vigtigt OL-år.
Nogle medier har endda helt valgt at boykotte World Cup-finalen ved ikke at skrive om den. Det gælder eksempelvis det amerikanske The Horse Magazine, mens andre f.eks. det tyske St. Georg skriver, at de ikke vil dække begivenheden i detaljer.
Hos Ridehesten har vi besluttet, at vi kun dækker de klasser, hvor der er en dansk rytter til start, altså i dressuren. Vi kommer ikke til at skrive indgående om hele begivenheden med World Cup-finaler i Riyadh, og dermed dækker vi ej heller finalen i springning, da der ikke er danskere til start. FEI har slået begivenheden stort op og markedsført intenst med nyhedsbreve, sociale medier mv., samtidig med der er store præmiesummer til stævnet. Selvom vi altid har dækket World Cup-turneringen, afholder vi os denne gang fra at bruge stævnets udsendte pressemateriale.
Sportswashing er et begreb, der bruges om den praksis at bruge store sportsbegivenheder eller investeringer i sport som et middel til at forbedre et lands eller en organisations omdømme eller image på verdensscenen, selvom der stadig er alvorlige problemer eller overtrædelser af menneskerettighederne i landet.
Kilder: FEI, EuroDressage 1, EuroDressage 2
