Nina Marie Villadsen
1. Hvilken hest skal du ride championatsfinale på?
- Jeg skal ride finalen på den 6-årige RDH-hoppe Zididada. Hun er avlet og ejet af mine forældre Ulla og Jørgen Frisbjerg Nielsen. Zididada er efter Blue Hors Zack/Blue Hors Don Schufro/Midt-vest-Ibi-Light.
2. Hvordan er det gået til kvalifikationen og mellemrunden?
- Kvalifikationsstævnet red jeg på Lolland, hvor vi opnåede 8,84 og blev nr. 2. Ved mellemrunden i Vallensbæk blev vi ligeledes nr. 2, denne gang med 8,36.
3. Hvordan forbereder du dig til finalen?
- Efter mellemrunden har Zididada haft en stille periode med udelukkende let og løsgørende arbejde. De sidste uger op til JBK rider jeg i tæt samarbejde med min træner Joachim Thomsen efter at få Zididada klar til opgaven.
4. Hvad er dine forventninger til finalen?
- I forhold til finalen, så drømmer jeg om at nå i finalen fredag, helt klart. Når det er sagt, ved jeg, at alt kan ske med de levende dyr, og det er en stor og imponerende arena de unge heste skal gå i. Zididada har til og med haft sin stævnedebut for under et år siden og har dermed ikke oplevet så meget endnu, så alt kan helt sikkert ske. Uanset hvad, synes vi (mine forældre og jeg), at Zididada er en fantastisk hest, som vi uden tvivl er stolte over, uanset om vi når i finalen fredag eller ej.
5. Hvilke planer har du for hesten efter finalen, også på lang sigt?
- Efter JBK skal Zididada nyde lidt lettere arbejde, og derefter skal vi bruge vinteren på at træne og styrke mod næste niveau. Vigtigst af alt er at holde hende sund og rask, så hun forhåbentlig en dag kan blive min første Grand Prix-hest. Vi glæder os først og fremmest til at deltage i JBK for første gang.
Læs mere om JBK Horse Shows HER.