44 heste døde i brand i Ohio

11-06-2024 19:20

44 heste er omkommet og en person er kommet til skade efter en voldsom brand i en stald i Ohio i USA 

Copyright Ridehesten.com
44 heste er på tragisk omkommet efter en alvorlig brand i Ohio. Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

En voldsom brand blev i lørdags årsag til, at 44 heste mistede livet i den amerikanske delstat Ohio. Stalden var en del af westernstalden Brant Performance Horses, som i alt kunne rumme 85 heste. Flere ansatte boede også på gården. 

Branden blev opdaget i løbet af eftermiddagen i lørdags af en af de ansatte på stedet. Først havde den ansatte set røg komme fra staldbygningen, men kort efter skete der også en eksplosion, som skabte en større brand i stalden. 

En indehavere af flere af hestene på stedet, Eric Priest, forsøgte at redde flere heste fra stalden, men blev i den forbindelse fanget i eksplosionen. Han blev derfor skadet med anden- og tredjegradsforbrændinger på arme og hoved, skriver ABC News.  

Branden kunne ses langt fra stalden på grund af den massive røgudvikling. Det tog brandfolkene omkring 12 timer at få branden under kontrol. Staldbygningen var hårdt ramt og er kollapset flere steder. Årsagen til branden er endnu ukendt. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Efter branden er der blevet oprettet flere indsamlinger på sociale medier til Brandon og Cathy Brant, som er indehavere af stalden.

Derudover er der også blevet oprettet indsamlinger til Eric Priest, som forsøgte at redde flere af hestene. Brant Performance Horses skriver selv på deres Facebookprofil, at Eric efter omstændighederne har det det godt. 

Hør Brandon og Cathy fortælle om branden her: 

Kilde: ABC News

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner