32 hingste til afprøvning i 35 dage

20-10-2021 15:55
Avl

På mandag den 25. oktober er der på Tørring Ridecenter indsyning til Dansk Varmblods 35-dages test for hingste, hvor intet mindre end 32 hingste indsynes til afprøvning

Copyright Ridehesten.com
Der er heldigvis igen åbent for publikum med ved 35-dages testen. Foto: Ridehesten.com.

11 treårs springhingste og 21 dressurhingste indsynes mandag den 25. oktober til Dansk Varmblods 35-dages test på Tørring Ridecenter.

De 11 springhingste og 15 treårs dressurhingste er alle godkendt til afprøvning. De resterende seks dressurhingste er fordelt på en fireårig hingst til afprøvning for trakehneravlsforbundet samt fem hingste, der ikke er godkendt til afprøvning.

Mens indsyningen finder sted mandag den 25. oktober, er der mandag den 8. november midtvejstest og afslutning søndag den 28. november 2021.

Indsyningen af springhingste starter kl. 10.00 og af dressurheste kl. 12.00.

Adressen er: Tørring Ridecenter, Hvilhusevej 17A, Tørring, 8983 Gjerlev J

Thilde Alsing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thilde Alsing