3 nye distriktsmestre i distrikt 12

23-08-2015 20:15

Sanne Kolind

Den smukke springbane hos Stevnstrup Rideklub lagde græs til distriktsmesterskaberne i springning for Junior, Young Rider og Senior i dag

Som altid var der sat op til et flot stævne hos Stevnstrup Rideklub ved Randers. Banebygger på dagen var Erling E. Simonsen som havde bygget nogle udfordrende baner til de i alt 32 ryttere der skulle dyste om placeringerne i de tr kategorier – junior, young rider og senior.

I alle tre mesterskaber var metoden B12, hvor der rides to hovedrunder og derefter en muligvis omspringning ved lige placerede. Hos juniorerne sluttede 4 ryttere med 0 fejl efter anden hovedrunde, og disse skulle ride om de fire placeringer der var i klassen.
Det var Astrid Svenstrup på Diamante der viste overskud og overblik og red hurtigt i alle tre runder, og kunne dermed kalde sig for distriktsmestre 2015 i distrikt 12. De havde været hurtigst i de to hovedrunder, men slog for alvor fast i omspringningen at de skulle vinde! De red fejlfrit i tiden 37,79 sek. hele 10 sek. foran nr. 2 som var Caroline Schaarup-Kjær på Habanera V/H Akenhof. De red også med 0 fejl i tiden 47,46 sek. 3. pladsen gik til Camille Silke Pless og Corleone som sluttede i tiden 42,17 sek. men desværre fik de en enkelt bom og indkasserede dermed 4 fejl. Lucas Husted Winther og M.B. Caron indtog 4. pladsen også med 4 fejl i tiden 42,81 sek.

Hos young rider var det et beskedent felt på kun 6 ryttere der skulle kæmpe om de 2 placeringer.
Her viste 2 ryttere rigtig fin ridning og gik videre til omspringning med 0 fejl i begge hovedrunder. Det var Frederikke Smed Busse og Kitte Hansen. I omspringningen lagde Frederikke og Firlefanz ud med at ride en rigtig god runde med 0 fejl i tiden 41,32 sek.
Kitte Hansen skulle dermed ride ret hurtigt for at slå denne tid, og det gjorde hun bestemt også! Der blev redet indenom hvor det var muligt og næsten umuligt og Cristall Colorado sprang utroligt sikkert og de stoppede tiden helt 6 sek. hurtigere og tog dermed sejren. Tiden blev 36,21 sek.

Sidst var seniorerne, og her var 12 equipager til start, desværre havde Trine Brobak et uheld på opvarmningen der gjorde hun måtte undlade at tage hendes ene hest Vagantas med til start.
I denne klasse var der skruet op for sværhedsgraden og kun 4 ryttere var fejlfrie efter 1. hovedrunde, men i anden hovedrunde blev kampen om 1. og 2. pladsen afgjort, da kun Erik Fogh Mortensen kom fejlfrit igennem og Torben Grønbæk red som den eneste med 4 fejl.
Dermed skulle 3 ryttere ride omspringning om 3. pladsen. Her var det Anne Mette Meyhoff på Drago der red hurtigst.
Dermed blev resultatet for seniorerne; 1. pladsen gik til Erik Fogh Mortensen på Cambrinus, 2. pladsen gik til Torben Grønbæk og Trøstruplund’s Charisma og 3. pladsen til Anne Mette Meyhoff og Drago.

Først på dagen gik der tre klasser, U-LC, LB1* og LA1*.
I både LB og LA gik sejren til Sara Holm Mikkelsen på hhv. Hedens Diva og Diesel.

Flere resultater fra stævnet kan ses her:

Billeder fra søndagens klasser kan ses her på siden i løbet af mandag

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen